Arkivfoto.

Arkivfoto.

To uheld i Ulstrup:

Én bilist havde spiritus i blodet

Østjyllands Politi har det seneste døgn fået to anmeldelser om færdselsuheld i Ulstrup. Ved et af dem måtte patruljen skrive en sigtelse

To gange fredag aften tikkede der anmeldelser ind hos Østjyllands Politi om færdselsuheld i Ulstrup. Det oplyser politiet i døgnrapporten.

Klokken 21:45 handlede anmeldelsen om et færdselsuheld på Stougårdsvej, hvor en 42-årig mandlig bilist var kørt i sydøstlig retning ad Stougårdsvej og havde påkørt en 36-årig mands hegn. Den 42-årig mandlig bilist blev efterfølgende testet positiv for spiritus over det tilladte, oplyses det i døgnrapporten.

Godt en time efter klokken 22.53 blev politiet så endnu en gang kaldt ud til et færdselsuheld i Ulstrup. Denne gang var det på Hagenstrupvej, hvor en 18-årig mandlig bilist havde kørt med cirka 50 til 60 kilometer i timen, da der var kommet sort is på vejen. Det medførte, at den 18-årige bilist skred ud og endte på tværs af vejen.

Der skete heldigvis ingen personskade, men bilen fik lettere materielle skader, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 30 November 2019 13:18