Dreng blev påkørt her på Anbækvej ved Shell i Hammel.

Dreng blev påkørt her på Anbækvej ved Shell i Hammel. Foto: Google Maps

12-årig dreng påkørt af bil i Hammel

Dreng kørt til undersøgelse på Skejby Sygehus

Af
Jeppe Rafn

Torsdag morgen klokken 7.54 skete der et færdselsuheld ved Shell på Anbækvej i T-krydset ved Industrivej i Hammel.

En 12-årig dreng gik over Anbækvej og blev påkørt af en bil, der kørte i nordlig retning.

Drengen, der er fra Hammel, blev kørt til undersøgelse på Skejby Sygehus, men han er ifølge politiets oplysninger ikke kommet alvorligt til skade.

"Han er blevet scannet, og der er ikke fundet brud," fortæller Østjyllands Politis pressemedarbejder Janni Lundager.

Bilisten, der påkørte drengen, var en 68-årig kvinde fra Thorsø. Østjyllands Politi har i skrivende stund ikke nærmere oplysninger om, hvordan uheldet skete.

Publiceret 16 January 2020 00:00