Skunk.

Skunk. Modelfoto.

Stort narkofund i Favrskov: 46-årig nægter stofferne skulle sælges

Mand fra Favrskov er varetægtsfængslet for narkobesiddelse med henblik på salg

En 46-årig mand blev torsdag anholdt i sit hjem i Favrskov Kommune, efter politiet havde fundet en større mængde amfetamin og flere skunkplanter hjemme hos ham.

Han blev sigtet for narkobesiddelse med henblik på salg og dagen derpå fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Retten fulgte anklagerens anmodning og besluttede at varetægtsfængsle manden, der angiveligt er psykisk ustabil. Han blev varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Han kærede ikke kendelsen, men nægter at have haft til hensigt at sælge stofferne.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 31 January 2020 15:51