45-årig mand blev overfaldet og fik en kniv mod halsen.

45-årig mand blev overfaldet og fik en kniv mod halsen. Modelfoto: Adobe Stock

Røveri i Hinnerup: Fire mænd holdt kniv mod mands hals

Fire mænd anholdt for røveri mod 45-årig mand i Hinnerup

Opdatering: De fire mænd er alle blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Fire yngre mænd er blevet anholdt og sigtet for at begå røveri mod en 45-årig mand i Hinnerup.

De er sigtet for at have lokket ham til et sted, hvor han klokken 21.35 blev overfaldet med slag og spark, og de holdt en kniv mod hans hals og tvang kontanter fra ham.

Det oplyser Østjyllands Politi, som i dag fremstiller de fire mænd i grundlovsforhør i Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling.

Mændene er 20, 21, 22 og 32 år.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, og derfor vil politiet ikke komme med yderligere oplysninger om røveriet.

jr

Publiceret 05 February 2020 11:48