Arkivfoto

Arkivfoto

Mand lokket i uhyggelig fælde: Romantisk date endte i væbnet røveri

Af
Jacob Nielsen

En 59-årig mand fik sig en ubehagelig overraskelse, da han fredag aften troede, han skulle på date i Hadsten, oplyser Østjyllands Politi.

Manden havde igennem en internetside fået kontakt til en pige, som han havde aftalt en møde med på Ellemosevej i Hadsten.

Da han omkring klokken 20.30 var ankommet til adressen og var gået ind i lejlighedskomplekset, havde pigen sendt ham en besked via snapchat, hvori hun bad den 59-årige gå udenfor igen.

Da han var kommet udenfor, blev han straks overfaldet af to hætteklædte mænd, som begge var bevæbnet med en 15-20 centimeter lang kniv og bar masker med dødningehoveder på.

Gerningsmændene ville have den 59-årigs penge, men røveriet blev forpurret, da en 29-årig mand kom til stedet, hvilket fik de to gerningsmænd til at løbe fra stedet.

Østjyllandsk Politi kan kontaktes på telefon 1-1-4, hvis man har oplysninger til sagen.

Publiceret 08 February 2020 11:15