Skudepisode i Tilst.

Skudepisode i Tilst. Foto: Presse-fotos.dk

Person dræbt af skud i Tilst - afbrændt BMW fundet tæt ved Nilles Kro

Bil fundet udbrændt kort efter skuddrab

En mand blev sent sent torsdag aften dræbt af skud ved Søhøjen i Tilst.

Det oplyser Østjyllands Politi, som fik en anmeldelse om skyderi torsdag klokken 23.29.

Da politiet kom frem, fandt man en person, der var ramt af flere skud og sad livløs i en Range Rover. Betjentene forsøgte at genoplive ham, men han blev kort tid efter erklæret død.

Et kvarter senere blev der fundet en udbrændt BMW på Hadstenvej 221 tæt ved Nilles Kro. Bilen menes at have været på gerningsstedet i Tilst forud for skyderiet.

Udbrændt bil ved Sabro.

Udbrændt bil ved Sabro. Foto: Presse-fotos.dk

"Vi vil meget gerne høre fra vidner, der kan have set eller hørt noget før, under eller efter skyderiet på Søhøjen i Tilst ved 23.30-tiden i aftes. Vi vil også meget gerne høre fra vidner, der kan have set en eller flere biler i området mellem Tilst og Sabro, hvor en sort BMW cirka klokken 23.40 blev brændt af,” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Politiets indledende efterforskning tyder på, at skuddrabet kan være et opgør i det kriminelle miljø.

Foto: Presse-fotos.dk

jr

Publiceret 28 February 2020 07:40