Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Frontalt sammenstød i Hadsten: Kvinde kørt på hospitalet

Ifølge vidner endte en 55-årig kvinde med at køre over i den modsatte kørebane

En 55-årig kvinde blev tirsdag kørt med ambulance til skadestuen efter et alvorligt uheld på Kirkevej i Hadsten.

Klokken 17.38 kørte kvinden frontalt ind i en modkørende varebil ført af en 21-årig mand.

Det står endnu ikke klart, hvorfor kvinden endte i den forkerte vejbane.

"Vi ved ikke, hvordan hun endte derovre, men der er flere vidner som forklarer, at bilen pludselig drejede over i kørebanen," siger Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.

Selvom kvinden måtte en tur på skadestuen, så melder politiet, at ingen af parterne umiddelbart kom alvorligt til skade.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

dp

Publiceret 04 March 2020 11:29