Foto: Rigspolitiet

Fire biler kørte sammen i Hammel

På Randersvej skete der et harmonikasammenstød torsdag 2. april

Torsdag klokken 11.42 skete der et færdselsuheld med fire biler på Randersvej i Hammel.

Det var et såkaldt harmonikasammenstød, der begyndte med, at en 41-årig mand kørte op bag i en bil ført af en 55-årig kvinde. Herefter fulgte to andre biler med en 52-årig kvinde og en 42-årig kvinde bag rattet, der kørte op i de forankørende.

Heldigvis kom ingen af de involverede umiddelbart alvorligt til skade.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 03 April 2020 13:32