Politiet undersøger gerningssted efter skuddrama ved Hadsten.

Politiet undersøger gerningssted efter skuddrama ved Hadsten. Øxenholt Foto

Hadsten: 46-årig skød ekskonens nye kæreste to gange på klos hold - skal i fængsel i otte år

En 46-årig mand fra Hasselager har fået en dom på otte års ubetinget fængsel for drabsforsøg på en 40-årig mand, som han skød og ramte to gange på klos hold.

Drabsforsøget fandt lørdag 5. januar 2019 omkring middagstid, hvor den 46-årige mand pludselig troppede op med et oversavet jagtgevær i den 40-årige mands hjem i Hadsten. Baggrunden for skuddramaet var en tvist i forbindelse med, at ofret var kæreste med den 46-åriges ekskone.

"Jeg kan ikke sige andet, end at det skyldes en uoverensstemmelse i relationen mellem de tre personer, og at der ikke havde været nogen forudgående episoder i den relation," fortæller Østjyllands Politis anklager Jacob Gents til Lokalavisen.

Den 40-årige mand havde en 43-årig kammerat på besøg, og da den 46-årige dukkede op, pegede han skiftevis geværet på kammeraterne, inden han rettede det mod beboeren og sagde 'jeg slår dig ihjel', hvorefter han fra cirka fire meters afstand affyrede et skud mod hans hoved. Skuddet ramte et køleskab tæt på beboeren, men han blev ramt af nogle hagl i ansigtet og faldt ned på gulvet. Efter det første skud gik skudmanden til angreb på kammeraten og slog ham flere gange i ansigtet og kroppen med geværet, så han bagefter havde brug for behandling på sygehuset.

Herefter gik han hen til den 46-årige, der lå såret på gulvet, og skød ham i lysken på kort afstand, fortæller anklageren.

Han pegede skiftevis geværet mod den 40-årige og hans 43-årige kammerat, der også befandt sig på adressen. Herefter pegede den 46-årige geværet direkte mod den 40-årige og sagde ”jeg slår dig ihjel”, hvorefter han fra omkring fire meters afstand affyrede et skud mod den 40-åriges hoved. Skuddet ramte et køleskab tæt på den 40-årige, der blev ramt af hagl i ansigtet og faldt ned på gulvet. Mens han lå på gulvet, gik den 46-årige hen til ham og skød ham igen, denne gang i lysken fra kort afstand.

Det lykkedes den 40-årige at flygte ud af huset på en gårdsplads, hvor den 46-årige igen skød mod ham og slog ham flere gange i hovedet og på kroppen med geværet.

Den 46-årige blev også dømt for at have tildelt den 43-årige kammerat flere slag i hovedet og på kroppen med geværet. Den 43-årige blev efterfølgende behandlet for sine skader på sygehuset. Han fik ringet til politiet, der kort efter ankom til gerningsstedet og påbegyndte behandling af den 40-årige, der var ramt af flere skud. Han havde fået alvorlige skader, som uden den rette behandling kunne have medført livsfare. Han mistede synet på det ene øje og fik varige mén i benet

Omkring tre kvarter efter skuddramaet lykkedes det Østjyllands Politi at anholde den 46-årige i Hasselager.

I retten erkendte den 46-årige mand at have skudt én gang mod den 40-årige, men nægtede at han havde skudt for at dræbe, ligesom han nægtede at have sagt, at han ville slå den 40-årige ihjel. Det mente retten dog, der både dømte manden for forsøg på manddrab, for grov vold og trusler samt for ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

”Dommen understreger, at domstolene udmåler en skærpet straf, når man begår drabsforsøg med et skydevåben. Jeg er tilfreds med, at retten fulgte anklagemyndighedens påstand om, at der var tale om drabsforsøg og idømte den 46-årige en lang ubetinget fængselsstraf,” siger anklager i sagen Jacob Gents i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Den 46-årige nægtede sig skyldig i drabsforsøg og trusler, men erkendte våbenbesiddelsen og delvist at have øvet vold med geværet. Han ankede dommen på stedet, og blev fortsat varetægtsfængslet efter dom.

jr

Publiceret 26 May 2020 09:12