Foto: Rigspolitiet

Thailandsk kvinde i Hammel er blevet sigtet for ulovligt arbejde

En 26-årig kvinde er blevet sigtet for at have arbejdet ulovligt i Hammel, idet hun ikke havde tilladelse til at arbejde i Danmark

En politipatrulje besøgte onsdag klokken 10.25 en en adresse i Hammel, hvor politiet havde fået oplysninger om, at der muligvis blev udført ulovligt arbejde. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

På adressen fandt betjentene en 26-årig thailandsk kvinde, der var i færd med at slå græs. Kvinden blev kørt med på stationen til nærmere afhøring, hvor hun forklarede, at hun arbejdede på adressen for at tjene lidt penge.

Da kvinden ikke har tilladelse til at arbejde i Danmark, blev hun sigtet for ulovligt arbejde. Kvinden fik en bøde på 4.500 kroner og er fortsat i politiets varetægt i op til 72 timer, imens hendes sag bliver forelagt Udlændingestyrelsen, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 46-årige mand, der havde ansat kvinden, blev desuden sigtet for at have ansat hende velvidende, at hun ikke var i besiddelse af en arbejdstilladelse.

jwh

Publiceret 04 June 2020 11:52