Arkivfoto.

Arkivfoto.

Frækt tyveri:

Bad om hjælp og stjal fra kvinde med rollator

73-årig kvinde udsat for et frækt tyveri på vej hjem fra SuperBrugsen i Hammel

En 73-årig kvinde anmeldte onsdag, at hun klokken 11.30 var blevet bestjålet på Torvegade i Hammel, efter hun havde været i SuperBrugsen for at handle med sin mand. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det var, da parret var på vej hjem fra indkøbsturen, at det blev kontaktet af en mand, som med fagter og kropssprog pegede på en avis, han havde i hånden, og virkede som om, han ville have deres hjælp til noget.

Det var dog slet ikke manden reelle hensigt med at tage kontakt til det ældre par. Det fandt den 73-årige kvinde nemlig ud af, da den fremmede mand var gået. Her opdagede hun således, at hendes pung, der indeholdt nogle få tusinde kroner, var stjålet fra hendes rollator, fremgår det af døgnrapporten.

jwh

Signalement

Den mystiske mand beskrives som:

• Mellemøstlig af udseende, brun hud

• Ca. 25-30 år

• Sort hår

• Iført mørke bukser og mørk vest

Kilde: Østjyllands Politi

Publiceret 11 June 2020 16:06