Fem biler i harmonikasammenstød ved Hadsten

Umiddelbart kom ingen alvorligt til skade

Mandag morgen skete der et større uheld på motorvejen nær Hadsten.

Ved 06.42-tiden fik politiet en melding om et harmonikasammenstød.

I alt fem biler var involveret i uheldet, der skete på den sydgående strækning.

Ifølge politiet var der umiddelbart ingen personskade, og alle bilerne blev kørt ud i nødsporet, hvorefter de involverede parter selv fik udvekslet oplysninger og fjernet bilerne.

dp

Publiceret 16 November 2020 13:01