Den lille toiletbygning øverst til højre er ramt af omfattende hærværk. Arkivfoto: Wulff

Den lille toiletbygning øverst til højre er ramt af omfattende hærværk. Arkivfoto: Wulff

Offentligt toilet sprængt i stykker

Politiet har fået en anmeldelse om hærværk i en offentlig toiletbygning i Ulstrup

Ukendte gerningsmænd har stået bag et hærværk mod en offentlig toiletbygning i Ulstrup, der har medført, at vandet er fosset ud i bygningen.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet fik lørdag anmeldelsen om hærværket, der er sket i en offentlig toiletbygning på Dannebrogspladsen i Ulstrup. Her er en toiletkumme i tidsrummet fra fredag, 18. december, om aftenen til lørdag, 19. december, blevet sprængt i stykker af fyrværkeri, og det har altså medført, at en del vand er fosset ud.

"Ring 114 hvis du har kendskab til hærværket," lyder det fra Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 20 December 2020 10:52