Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Kvinde hårdt kvæstet i soloulykke: Torpederede parkeret sættevogn bagfra

En 47-årig kvinde blev lørdag aften hårdt kvæstet i en soloulykke på Landevejen ved Ødum mellem Aarhus og Randers, da hun af uvisse årsager påkørte en parkeret sættevogn på en rasteplads. Det skriver Ritzau.

Politiet blev alarmeret klokken 20.22, men hvornår ulykken præcis er sket er endnu uvist, da der ikke var nogle vidner til selve hændelsen.

Kvinden blev i kritisk tilstand hastet til hospitalet, hvor hun er blevet opereret. Hun meldes nu, ifølge vagtchef ved Østjyllands Politi, Martin Christensen, udenfor livsfare.

Afhøring af den 47-årige kvinde vil måske senere kunne afklare, hvad der var årsag til ulykken., skriver Ritzau.

Den lille mikrobil blev slemt tilredt ved sammenstødet. Foto: Øxenholt Foto

Den lille mikrobil blev slemt tilredt ved sammenstødet. Foto: Øxenholt Foto

jn

Publiceret 03 January 2021 09:17