Øxenholt Foto

Personbil og lastbil i voldsom frontal kollision på sneglat landevej: 23-årig har fået flere brud

Artiklen er blevet opdateret torsdag klokken 14.

Onsdag klokken 11.02 skete der en voldsom ulykke med en personbil og en lastbil, der kørte sammen på Landevejen nord for Hadbjerg.

Personbilen kørte i nordlig retning, da den 23-årige mandlige bilist, formentlig på grund af det glatte føre, mistede herredømmet over sin bil og skred over i den modsatte vejbane og ind i lastbilen.

Personbilen fik store skader, og bilisten sad fastklemt og måtte hjælpes ud. Han fik flere brud på kroppen og blev kørt til behandling på hospitalet, men var umiddelbart ikke kommet kritisk til skade, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen.

Øxenholt Foto

Øxenholt Foto

Uheldet gav nogle trafikale problemer, men kort efter middagstid var størstedelen af oprydningsarbejdet afsluttet.

Lastbilchaufføren var en 54-årig mand, som ikke kom til skade. Lastbilen fik mindre skader på fronten.

jr

Publiceret 13 January 2021 12:44