Arkivfoto:

Arkivfoto: Øxenholt Foto

83-årig kom alvorligt til skade i færdselsuheld

En 83-årig kvinde kom torsdag formiddag alvorligt til skade ved et færdselsuheld på Gelbrovej i Houlbjerg.

Kvinden var ude at køre med sin 82-årige mand, som mistede kontrollen over sin bil og kørte op bag i en varebil med anhænger, der stod parkeret i siden af vejen.

"Kvinden fik flere alvorlige skader og blev indlagt, men vi kender ikke hendes tilstand," fortæller pressemedarbejder Jakob Christiansen, Østjyllands Politi.

Ægteparret bor i Favrskov Kommune, oplyser politiet. Manden kom umiddelbart ikke til skade ved påkørslen, der skete torsdag formiddag klokken 10.47.

jr

Publiceret 29 January 2021 13:40