86-årig kvinde udsat for tricktyveri i eget hjem
Fremmed mand udnyttede kvindes godhjertethed.
Østjyllands Politi fik torsdag en anmeldelse om, at en 86-årig kvinde onsdag havde været udsat for et tricktyveri i sit hjem i Voldby.
Kvinden har fortalt politiet, at en ukendt mand ringede på døren omkring klokken 16. Han gestikulerede med armene, at han gerne ville have et glas vand, hvilket den 86-årige kvinde gav ham. Bagefter fik han lov til at benytte toilettet, inden han gik derfra igen.
Efter noget tid opdagede den 86-årige kvinde, at hendes pung var væk.
- Manden beskrives som:
- Mellemøstlig af udseende, brun i huden
- Ca. 175-180 cm. høj
- Talte et fremmedsprog
jg