Specialpatrulje afslørede hashsælger i Hadsten

En af Østjyllands Politis specialpatrulje fandt massevis af hash og udstyr, da de ransagede en lejlighed i Hadsten.

Artiklens øverste billede
Betjentene fandt blandt andet hashplader. Foto: AdobeStock

En 25-årig mand blev torsdag aften sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg. Det skriver Østjyllands Politi døgnrapporten.

Østjyllands Politis specialpatrulje kom torsdag aften klokken 22.50 på besøg på en adresse i Hadsten, fordi de havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt narkotika på stedet.

I lejligheden på adressen var en 25-årig mand og en 23-årig kvinde. De blev gjort bekendt med, at betjentene ønskede at ransage lejligheden.

Under ransagningen fandt betjentene hashplader, en masse ubrugte salgsposer og salgsposer med hash. De fandt ligeledes udstyr til brug for at klargøre hash til salg. Den 25-årige mand erkendte, at det hele tilhørte ham, og han blev derfor sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

jg

Læs også

Del artiklen