Hærværk på adskillige biler i Søften

Politiet efterlyser vidner til natligt hærværk

Artiklens øverste billede
Modelfoto: Adobe Stock

Natten til fredag i sidste uge blev der begået hærværk på adskillige biler, der stod parkeret på en parkeringsplads på Sigma 8 i Søften.

Her blev der knust ruder på seks biler, men der var umiddelbart ikke stjålet noget fra nogle af bilerne, oplyser Østjyllands Politi.

Hærværket er begået mellem torsdag 2. september klokken 23 og fredag 3. september klokken 04.20.

»Vi har haft en patrulje ude for at sikre spor, men de fandt ikke umiddelbart nogen spor,« fortæller Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Hvis noget har set noget eller ved noget om rudeknusningerne, bedes de kontakte politiet på telefon 114.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen