Køkken brandskadet: Beboer havde glemt gryde med olie på komfuret

Køkkenet fik en del brand- og sodskader ved villabrand i Bøstrup.

Artiklens øverste billede
Modelfoto: Adobe Stock

Politi og brandvæsen rykkede mandag klokken 10.33 ud til en brand i en villa på Hammelvej i Bøstrup.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der var opstået i køkkenet, og ingen personer kom umiddelbart til skade, oplyser Østjyllands Politi.

Køkkenet fik en del brand- og sodskader ved branden, der var opstået, fordi den kvindelige beboer formentlig havde glemt at slukke en gryde med olie på komfuret.

Hun blev derfor sigtet efter Beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Kvinden var hjemme, da hun opdagede branden og anmeldte den, oplyser politiet til Lokalavisen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen