Bil endte på taget: Ung mand bragede op i forankørende bil på Østjyske Motorvej

En ung mand fra Hadsten var onsdag morgen skyld i et uheld på Østjyske Motorvej ved Skanderborg.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Byrd/Michael Jørgensen.

En 20-årig mand fra Hadsten kørte onsdag morgen op i en forankørende billist. En kollision så voldsom at den unge mands bil rullede rundt og endte på taget. Det oplyser politiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Den 20-årige mand blev efterfølgende undersøgt og kørt til Horsens Sygehus, mens den forankørende, som var en 64-årig mand fra Billund, slap uden alvorlig mén. Den unge mands tilstand er ukendt.

Uheldet skete på Østjyske Motorvej ved Skanderborg i nordgående retning i nærheden af, hvor der er vejarbejde. På grund af uheldet var vejen også spærret af onsdag morgen mellem kl. 5 og 6.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen