Modkørende svingede ind foran bil i lyskryds
Mindre færdselsuheld uden personskade i Laurbjerg.

Onsdag morgen klokken 07.14 skete der et færdselsuheld med to biler i lyskrydset Vesteralle/Hammelvej i Laurbjerg.
En 19-årig kvindelig bilist kom kørende ad Vesteralle og skulle lige ud i krydset, da en modkørende bil pludselig svingede til venstre ind foran hende.
Bilerne stødte sammen i krydset, og der skete mindre skader på de to biler. Heldigvis kom ingen personer umiddelbart til skade, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Føreren af den svingende bil var en 27-årige kvinde, der blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.
jr