Offentligt toilet er sprængt i småstykker

Der har været grovt hærværk på Busterminalen i Hammel.

Artiklens øverste billede
Der er ikke meget tilbage af toilet og vask. Foto: Østjyllands Politi

Fra 27. december til 28. december er toilettet på busterminalen i Hammel blevet ødelagt. Nu efterlyser politiet vidner til episoden.

’Ødelagt’ er nærmest en underdrivelse, for både toilet og vask er simpelthen sprængt fuldstændig i smadder.

»Der er tale om ret voldsom brug af fyrværkeri. Hele toilettet er sprængt væk, og hele rummet raseret. Det bliver en dyr omgang at rette op på,« siger lokalbetjent Jesper Poulsen.

Han vil være glad for en henvendelse, hvis nogen ved noget om hændelsen. Eller som han siger:

»Det vil være rart, hvis nogle taler over sig.«

»Nytårsløjer er okay, men det her ligger langt ud over, hvad der er rimeligt. Det er simpelthen ikke rimeligt, at man ødelægger offentlige ting på den her måde,« fortsætter lokalbetjenten.

Tilbage i marts sidste år blev der tændt ild til nogle aviser samme sted.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen