Otte juleindbrud i Favrskov: Her har der været ubudne gæster

Artiklens øverste billede
Modelfoto: Adobe Stock

Der har i løbet af jul og nytår været otte indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.

Det oplyser Østjyllands Politi, der har gjort status over juleindbrud, som er defineret ved indbrud anmeldt fra og med 16. december til 2. januar.

Sidste jul blev der anmeldt 11 indbrud i Favrskov, og årene før seks og ni indbrud, så tallet må siges at have været rimeligt stabilt i de senere år.

I hele Østjyllands Politis politikreds har der i år været 103 juleindbrud. Sidste år var tallet 121, mens der i 2018 og 2019 var 218 og 240 boligindbrud.

Det voldsomme dyk i 2020 og 2021 skyldes ifølge politiet formentlig, at mange har været hjemme i julen på grund af den udbredte coronasmitte.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen