Brand i tøjcontainer i Søften

Brand kan være opstået som følge af brug af kanonslag.

Artiklens øverste billede

Torsdag klokken 23.02 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en tøjcontainer på Engdalsvej Øst i Søften Hinnerup.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Brandvæsnet ankom hurtigt til stedet og fik slukket branden, der blev begrænset til den ene container og altså ikke nåede at sprede sig til de to øvrige tøjcontainere, der stod på stedet.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at branden kan være opstået som følge af brug af fyrværkeri – muligvis et kanonslag, da der så ud til at være sket en mindre eksplosion i bunden af containeren.

ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen