Kvinde fra Hammel tog næsten 200.000 kroner fra medarbejderkasse

Kvinde misbrugte gennem længere tid sin position som kasserer i medarbejderforening på hendes arbejdsplads.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jeppe Rafn

En kvinde fra Hammel er blevet dømt skyldig i underslæb for næsten 200.000 kroner mod medarbejderforeningen i et firma i Skanderborg Kommune, hvor hun arbejdede og på et tidspunkt blev kasserer i medarbejderforeningen. Det skriver Midtjyllands Avis.

Ifølge anklageskriftet, som Lokalavisen har fået aktindsigt i, misbrugte kvinden fra november 2018 til juli 2020 sin adgang til medarbejderforeningens konto cirka 150 gange ved kontinuerligt at overføre penge til sin egen konto, hæve kontanter og købe varer i diverse butikker i Hammel og omegn.

De mange tilfælde dækker over overførsler til egen konto på op til 12.000 kroner og en række indkøb i dagligvarebutikker ned til beløb under 100 kroner.

Midtjyllands Avis refererer fra retssagen i Retten i Randers, at kvinden fortalte, hun havde haft en personlig krise, og at der i den forbindelse skete nogle ting i hendes liv, så hun ikke kunne administrere at have let adgang til medarbejderforeningens penge.

Kvinden erklærede sig skyldig i samtlige cirka 150 tilfælde af underslæb og modtog en betinget fængselsstraf på fire måneder. Det vil sige, at hun ikke skal afsone straffen, hvis hun ikke begår ny kriminalitet i en prøveperiode efter dommen. Hun skal dog aftjene 100 timers samfundstjeneste.

I retssagen kom det frem, at kvinden fra Hammel har betalt 27.000 kroner tilbage og har en aftale om at afdrage på det beløb, hun uretmæssigt tog fra kassen på sin arbejdsplads.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.