Halvt så mange anmeldte indbrud i Favrskov end for fire år siden
Fra 2. kvartal 2018 til andet kvartal 2022 er antallet af indbrud i Favrskov gået fra 53 til 27.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for anmeldte indbrud i 2. kvartal 2022.
I Favrskov har årets 2. kvartal budt på 27 anmeldte indbrud. Det er tre flere end samme periode sidste år. Sammenligner man derimod med 2. kvartal 2018, er der næsten sket en halvering af antallet i Favrskov. Fra 53 til 27 indbrud.
De landsdækkende indbrudstal for 2. kvartal viser en stigning på fem pct. i forhold til samme kvartal sidste år, men det landsdækkende indbrudsniveau er i 2. kvartal alligevel reduceret med en tredjedel, hvis man sammenligner med niveauet før tiden med corona.
I fællesskab med Rigspolitiet har kampagnen Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, udviklet følgende fem gode råd mod indbrud:
- Vær en aktiv nabohjælper
- Tænd lys ude, og trim hækken
- Gør det svært at bryde ind
- Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
- Ring 114 ved mistanke om indbrud
csj