»Den ligner noget, som har været gennem en mindre krig, men skid fanden i det«

Det var en jublende glad Kaj Frandsen fra Ulstrup, det tirsdag 2. august fik sin stjålne Chevrolet tilbage.

Artiklens øverste billede
»Jeg er så glad, at det næsten ikke kan beskrives. Den her bil er jo en ener,« siger Kaj Frandsen. Privatfoto

To døgn måtte Kaj Frandsen fra Ulstrup undvære sin elskede Chevrolet C20 pickup-truck, som søndag 31. juli blev stjålet fra hans garage.

Ikke i sin vildeste fantasi havde han troet, at han ville få bilen tilbage. Men ikke desto mindre kom den tirsdag 2. august i hans varetægt igen.

»Jeg er så glad, at det næsten ikke kan beskrives. Den her bil er jo en ener,« siger Kaj Frandsen, som tirsdag formiddag fik et opkald fra politiet.

Det viste sig, at en tømrer havde fundet en bil på en adresse på Ansvej ved Rødkærsbro.

»Tømreren var ude på en nedlagt ejendom for at lave nogle ting og kunne konstatere, at der havde været indbrud – og så opdagede han jo bilen, som stod under et bøgetræ helt bagerst i haven,« fortæller en jublende glad Kaj Frandsen.

Tømreren kontaktede politiet, som kontaktede Kaj.

»De sagde: ’Vi har fundet din bil her på Ansvej, kan du komme efter den nu?’ Ja, for fa’en, jeg kommer med det samme. Det er jo for pokker kun 500 meter fra mit arbejde,« fortæller Kaj Frandsen, der forklarer, at bilen stod helt gemt på ejendommen.

»Man skulle gennem buskads og helt om i hjørnet. Om man så havde haft en helikopter, ville man ikke kunne se den,« siger den glade bilejer.

Meget medtaget

Eftersom biltyven stak af i Chevrolet C20 pickup-trucken ved at pløje gennem Kajs garagedør og derefter drøne gennem en jernbom for at komme ud fra gårdspladsen, ja, så var det altså også en bil med en pæn mængde skrammer, som mødte Kaj Frandsen tirsdag formiddag:

»Den ligner noget, som har været gennem en mindre krig, men skid fanden i det. Jeg har fået min bil igen,« siger han med sprudlende stemme.

Havde du nogensinde troet, at du ville få bilen tilbage?

»Nej, det havde jeg sgu ikke. Jeg er fuldstændig høj nu.«

Han forklarer, at tyven har fjernet alle kendetegn fra bilen og har ribbet kabinen for personlige ejendele og småmønter.

»Politiet regner med, at den har været brugt til flere indbrud – og at den skulle bruges til endnu flere. I øvrigt utroligt flinke betjente, som hjalp med at skubbe bilen ud,« siger Kaj Frandsen, der regner med at skulle slippe 75.000-100.000 kroner for at få bilen i tiptop stand igen.

»Alene en hellakering koster jo 30.000-40.000 kroner.«

Tillykke med bilen. Kan du have en god dag.

»Ved du hvad, den er allerede rigtig god!«

Ankom på løbehjul

Den kobberbrune Chevrolet C20 pickup-truck fra 1970 blev, som nævnt, taget ved et indbrud søndag 31. juli klokken 5.30.

»Naboen havde tilfældigvis gennemset deres overvågning. Her opdagede de en høj, tynd fyr, som var ankommet på løbehjul til Kajs grund. Naboen stak lige hovedet over, og kunne jo så se, at garagen var ødelagt,« har Kaj Frandsens kæreste, Jæv Risberg Weis-Fogh, tidligere fortalt til Lokalavisen.

Ved hjælp af naboens overvågning kan man se, at indbrudstyven altså ankom klokken 5.30 og brugte 11 minutter inde i garagen, før han pløjede bilen gennem garageporten og derefter gennem jernbommen på vej ud fra gårdspladsen.

Manden var kommet ind ved at sparke et felt i en port ind.

Endnu et indbrud

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om indbruddet hos Kaj Frandsen søndag 31. juli klokken 8.58.

Senere søndag fik Østjyllands Politi en anden anmeldelse fra en borger, der har en garage tæt ved Kajs. Her havde der også været indbrud, og nogen havde forsøgt at stjæle to veteranbiler fra stedet – dog uden held.

»Det er vores klare formodning, at der er tale om samme gerningsmand/mænd, da det ligger meget tæt og er samme mønster,« har pressemedarbejder Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi forklaret.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner. Så har man oplysninger om gerningsmanden, så kontakt politiet på 114.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.