Mand begik vold mod brandmand, der var ved at slukke brand i mandens garage

En 46-årig mand fra Favrskov er i Retten i Randers kendt skyldig i vold mod en brandmand ved at tage hårdt fat i ham og trække ham bagud, så brandmanden var ved at falde og fik et blåt mærke. I forlængelse heraf blev den tiltalte også kendt skyldig i ikke at rette sig efter politiet, der måtte trække stavene for at få ham anholdt.

Det skete i forbindelse med en kraftig brand i mandens garage, som brandvæsnet og politiet for snart et år siden rykkede ud til midt om natten.

»Min datter vågner ved nogle høje brag. Der er ild i garagen, der ligger omkring 15 meter fra huset, og min kone ringer efter brandvæsnet. Vi var chokerede og meget berørte,« fortalte den tiltalte indledningsvis under retssagen.

Han fortalte, at han svarede på nogle spørgsmål, da brandvæsnet ankom, hvorefter familien gik tilbage i huset. Han drak et par glas vin meget hurtigt og tog noget medicin, som han tager for rygsmerter, inden han gik i seng.

Han vågnede dog hurtigt med fornemmelsen af, at noget var galt, og forbandt det med en konflikt, hvor han blandt andet er blevet truet og overfaldet med slag og spark i hovedet.

»Jeg var sikker på, dem der medvirkede til overfaldet på mig, var udenfor,« fortalte den tiltalte i retten.

Husker ikke noget

Han stod op og gik udenfor, men kunne ikke huske, hvad der skete, udover at han talte med den ledende brandmand, og at han havde en fastelavnskølle i hånden.

»Jeg var vågnet i panik og følte mig utryg, så jeg havde taget køllen med som beskyttelse, fordi jeg var sikker på, der var nogen udenfor, der ikke skulle være der.«

Anklageren spurgte i relation til episoden med brandmanden, om han kunne huske at have haft fysisk kontakt med nogen.

»Nej, jeg husker det ikke, men er meget ked af det, hvis det er gået ud over nogen. Det var ikke min mening at skræmme eller gøre nogen noget.«

Anklageren viste herefter et billede, der afslørede, at den tiltalte rent faktisk havde haft en kølle i hver hånd under episoden. Udover fastelavnskøllen i træ havde han et baseballbat i aluminium i hænderne.

Herefter gik han igen i seng, men blev vækket ved, at politiet ankom. Igen kunne han ikke huske, hvad der skete, udover at han blev lagt på jorden og i håndjern.

»Jeg mener ikke, jeg gjorde modstand, men det er meget sløret,« fortalte han og referede til, at han var påvirket af vin og medicin.

Efter anklagerens afhøring af den tiltalte stillede hans forsvarer nogle spørgsmål, hvor det kom frem, at der havde været mange stridigheder i den føromtalte konflikt, og at den tiltalte tænkte, branden var påsat. Den tiltalte oplyste desuden, at brandårsagen aldrig er opklaret, og at han nægtede sig skyldig i anklagerne, fordi han ikke kunne huske ret meget fra natten.

Brandmanden

Den forurettede brandmand forklarede i retten, at han på brandstedet havde hørt den tiltalte råbe og set ham gå frem og tilbage og være meget oprevet over situationen. Han var dog fokuseret på sit arbejde som røgdykker, og da han på et tidspunkt skulle havde en pause fra varmen, gik han forbi den tiltalte.

»Han griber fat i min underarm med et rimeligt hårdt greb, jeg kan mærke, selvom vi har fire lag tøj på. Jeg tænker, hvad foregår der, han vil ikke slippe, og jeg får overbalance og er ved at vælte på grund af alt udstyret. Det gjorde ondt, men jeg fortsatte lidt med at arbejde, selvom jeg var øm på armen og havde smerter.«

Brandmanden opdagede senere et stort blåt mærke på sin arm, og han havde smerter og var øm de næste dage og var ved lægen. Han har dog ikke fået mén af episoden.

Holdlederen

Anklageren havde også retsindkaldt den øverstbefalende brandmand på stedet, holdlederen, som ved ankomsten havde snakket med den tiltalte om, hvad der var i den brændende garage. Senere, mens brandvæsnet ventede på en stigevogn, der var tilkaldt for at fjerne garagens tag, kom den tiltalte igen udenfor.

»Han virkede truende og gik ind i garagen, selvom jeg sagde nej. Det skulle jeg ikke bestemme,« fortalte holdlederen i retten.

»Anden gang kom han ud og truede med to baseballbat, som han skubbede mig på skulderen med, mens jeg prøvede at snakke med ham. Vi følte os truet og ringede til politiet, der var kørt.«

Forsvareren konfronterede holdlederen med hans forklaring til politiet to uger efter branden, hvor han ifølge politirapporten havde forklaret, at den tiltalte ikke havde været truende overfor ham med de to bat i hånden.

»Måden, det er skrevet på i politirapporten, er nok ikke rigtig. Det var jo en trussel, og selvfølgelig var jeg presset,« sagde holdlederen i retten.

Betjenten

Det tredje og sidste vidne i retten var den ene af de to politibetjente fra den patrulje, der blev kaldt ud til branden. Politimanden fortalte, at den tiltalte var tydeligt påvirket af alkohol og oprevet over situationen. 

»Jeg var inde og tale med ham i huset, men måtte opgive at vejlede ham, fordi han var spirituspåvirket og ikke ville høre på mig. Jeg kunne ikke få et ord indført, så vi forlod stedet, da vores del i brandundersøgelsen var slut,« forklarede betjenten i retten.

Det varede dog ikke længe, før patruljen blev kaldt tilbage til stedet og fik at vide, beboeren stod og truede med to bat. Han var ifølge brandfolkene meget forstyrrende og ville ikke efterkomme deres anvisninger.

»Vi tager kontakt til ham og siger, han skal holde afstand, så de kan passe deres anvisninger. Han er aggressiv og giver mig et skub i brystet, så jeg siger, han bliver anholdt, hvis han ikke efterkommer vores påbud, og da han igen går mod mig, bliver han anholdt. Han gjorde kraftig modstand, så vi måtte bruge stav.«

Forsvareren spurgte betjenten, om den tiltalte skubbede til ham, hvilket betjenten svarede ja til. Derefter henviste forsvareren til anholdelsesrapporten, betjenten havde underskrevet, hvor der stod, at den tiltalte blev skubbet væk af politiet for at holde afstand.

»Ja, det er korrekt, han går imod os og ind i mig,« svarede betjenten som det sidste i retten.

Anklageren

Anklageren argumenterede for, at den tiltalte skulle erklæres skyldig i vold mod brandmanden samt skyldig i at hindre politiets arbejde og sætte sig til modværge. Begge forhold hører under Straffelovens paragraf 119, henholdsvis stk. 1 og 4., der beskytter personer i offentlig tjeneste i en særlig grad.

Anklageren hæftede sig ved, at den tiltalte kunne huske meget lidt, mens den forurettede brandmand og politibetjenten havde en klar erindring om sagen.

Ifølge anklageren koster det typisk 30-40 dages ubetinget fængsel af overtræde Straffelovens paragraf 119, stk. 1, der handler om vold eller trussel om vold mod en person i offentlig tjeneste. Da der var tale om vold og ikke bare trusler, mente anklageren, straffen skulle være 40 dage, og da den tiltalte tidligere er straffet for vold, skulle straffen skærpes til 50 dage. Den tidligere voldsdom er fra 2016, hvor den tiltalte fik en betinget dom på 20 dages fængsel.

Episoden med politiet skulle ifølge anklageren straffes med en bøde absorberet af frihedsstraffen.

Forsvareren

Forsvareren argumenterede for frifindelse i begge forhold eller alternativt en betinget fængselsdom. Der skulle tages hensyn til, at hans klient gjorde som han gjorde, fordi han forbandt episoden med den føromtalte konflikt og var påvirket af alkohol og medicin.

Forsvareren mente, at brandmanden havde overdrevet sin skade, idet han kunne fortsætte sit arbejde efter episoden, og at brandmandens forklaring haltede.

»Vi har ikke et klart bevis på hans skade udover hans egen forklaring, og der var kun antydning af et blåt mærke, da han tre dage efter gik til lægen,« sagde forsvareren.

Med hensyn til forholdet vedrørende politiet påpegede forsvareren, at det var politiet, der skubbede til hans klient for at skabe afstand, hvilket fik situationen til at eskalere.

Dommen

Efter en kort votering mellem dommeren og de to lægdommere i sagen blev dommen afsagt. Den 46-årige mand fra Favrskov blev kendt skyldig i fuldt omfang og fik en straf på 40 dages ubetinget fængsel.

Dommerne oplyste, at de havde lagt vægt på vidnernes forklaring og fundet dem troværdige.

Den tiltalte tog imod dommen.