Bilist kørte ind i lygtepæl i Hadsten
Mandag 23. januar klokken 08.22 skete der et færdselsuheld på Kirkevej i Hadsten.
Det var et solouheld med en 34-årig mandlig bilist fra Skanderborg, som kørte i vestlig retning, da han ud for Kirkevej 10 mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i en lygtepæl og videre ind i nogle kantblokke til et havebed.
Der skete en del skader på den forreste del af bilen, mens føreren umiddelbart ikke kom til skade ved uheldet, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen.
Politiet har ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor bilisten mistede kontrollen med sin bil.
jr