Bragede ind i mur: 18-årig i livsfare efter færdselsulykke

To biler med unge mænd bag rattet kørte i nat af vejen.

Artiklens øverste billede
Politi, ambulancer og redningsmandskab var hurtigt fremme på ulykkesstedet. Privatfoto

En 18-årig mand er i livsfare efter en alvorlig færdselsulykke på Vissingvej ved Vissing nær Randers. 

To biler var involveret i ulykken, der fandt sted kort før klokken tre natten til søndag. 

Inden for byskiltet i Vissing svinger vejen blødt til venstre, men i stedet for at svinge med vejen, fortsatte bilerne lige ud. Den ene bil ramte et træ, og den anden bil ramte en lade og slog et stort hul i ladens murstensmur.

Bilpåkørslen har efterladt et stor hul i murstensladen. Privatfoto

Da politiet ankom, lå bilen på siden op ad laden, og den 18-årige mandlige bilist var fastklemt, bevidstløs og i livsfare, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. En anden 18-årig mand i bilen havde fået lettere skader og knubs.

Føreren af bilen, der ramte et træ, kom lettere til skade og kunne komme ud ved egen hjælp. Det var ligeledes en 18-årig mand, og han var alene i sin bil.

De to 18-årige bilister blev begge kørt til undersøgelse på hospitaler i Randers og Aarhus, og deres pårørende er underrettet. 

Politiet konstaterede, at der var glat på stedet, og der blev tilkaldt en bilinspektør og drone for at undersøge ulykkesstedet.

Høj hastighed

Lokalavisen har efterfølgende været i kontakt med vagtchefen ved Østjyllands Politi, der fortæller, at den alvorligt tilskadekomne 18-årige mand er i stabil tilstand, men fortsat i livsfare. Vagtchefen oplyser endvidere, at de tre unge mænd i bilerne kender hinanden.

»Vi har ikke mistanke om, at de kørte væddeløbskørsel, men de kørte af vejen muligvis på grund af vejret og manglende lokalkendskab og formentlig på grund af for høj hastighed,« fortæller vagtchef Rene Ludvig, Østjyllands Politi.

Den anden bils sammenstød med et træ skete også med stor kraft, idet det påkørte træ blev klippet over ved påkørslen.

Vagtchefen vurderer, at det ikke ville være gået så galt, hvis bilisterne havde holdt sig til fartgrænsen på 50 kilometer i timen.

Den 18-årige mand, der er i livsfare, er fra Skanderborg. De to andre 18-årige er fra Aarhus.

Vækket af brag

Dorthe Brülle og hendes mand bor i svinget, hvor ulykken skete. De bor på Vissingvej 11 på den anden side af vejen og blev i nat vækket af høje brag, da bilerne kørte galt.

Privatfoto

Ægteparret fortæller, at politiet var meget hurtigt fremme og tog over på stedet. Få minutter efter ankom ambulance, lægebil og redningsmandskab, og der blev arbejdet på stedet i op mod tre timer, før de to implicerede biler til sidst blev afhentet.

»Der er flere gange tidligere sket uheld i svinget, hvor der bliver kørt meget stærkt. Vi har frygtet, at der skulle ske et alvorligt uheld, som det der nu er sket,« siger Dorthe Brülle.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.