Skovsvin står bag stor bunke senge, reoler og skabslåger

Artiklens øverste billede
Foto: Frijsenborgskovene

Det er ikke småting, som et eller flere skovsvin har smidt i Frijsenborgskovene på et tidspunkt mellem søndag 12. februar klokken 8 og mandag 13. februar klokken 10.

Den samlede mængde henkastet affald udgør mere end en stor trailerfuld og består foruden almindeligt affald blandt andet af tøj, tasker, senge, reoler og skabslåger. Det er alt sammen blevet smidt i en stor bunke tæt ved skovvejen Linen mellem Foldby og Haldum, hvor der i denne uge bliver beskåret træer langs Skanderborgvej.

Skovfoged Carsten Bjerre fra Frijsenborgskovene fortæller, at det var en maskinfører, der mandag morgen opdagede den store mængde affald, som er blevet anmeldt til politiet. 

Det er langt fra første gang, at skovsvin er på spil i Frijsenborgskovene. Til tidligere fund hører blandt andet en efterladt campingvogn.

Ifølge skovfogeden sker der grelle tilfælde, som det aktuelle, tre til fem gange om året – de tilfælde bliver politianmeldt.

»Denne gang fandt vi dokumenter med navne på i affaldet, og så længe politiet efterforsker sagen, lader vi affaldet blive liggende. Så må vi se, om de finder frem til, hvem der har smidt det, eller vi selv skal fjerne det for egen regning,« siger skovfogeden.

Foto: Østjyllands Politi

Har du set noget?

Det er netop Frijsenborgskovene, som nu selv må sørge for at få den store mængde affald fjernet. Hvis det lykkes for politiet at finde gerningsmanden, vil denne blive præsenteret for et eventuelt erstatningskrav plus en bøde for at have smidt affaldet.

Østjyllands Politi har været ude ved bunken, men det har endnu ikke været muligt at identificere den eller de personer, der har stået bag svineriet.

Derfor efterlyser Østjyllands Politi nu vidner, der måtte have set eller oplevet noget mistænkeligt i området i det pågældende tidsrum – eksempelvis en bil med trailer eller en varevogn.

Har man oplysninger, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Foto: Østjyllands Politi

Det siger loven

Østjyllands Politi oplyser, at der er flere forskellige love i spil, når det gælder svineri i naturen: Miljøbeskyttelsesloven, ordensbekendtgørelsen og Naturbeskyttelsesloven. Det er formentlig sidstnævnte, som vil gøre sig gældende i denne sag.

Her siger Paragraf 28:

»På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.«

Desværre sker der altså overtrædelse af denne paragraf flere gange årligt i Frijsenborgskovene, men det glæder skovfoged Carsten Bjerre, at borgere er så gode til at gøre opmærksom på skovsvineriet:

»Det er dejligt, at lokalbefolkningen er opmærksom på at holde at holde naturen ren. Det er jo ulovligt at læsse affald i skoven, og folk må gerne holde øje og for eksempel tage nummerpladen på biler, der kører med affald i skoven.«

Foto: Frijsenborgskovene
Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.