Skoleleder takker af efter 13 år: »Det er som at sige farvel til vores barn«

»Jeg vil altid gerne yde en service. Derfor har folk altid kunnet ringe til mig 24/7.«

For Ib Østergaard er Favrskov Aftenskole mere end en bibeskæftigelse. Han har været engageret i skolen, siden hans kone Conny Østergaard var med til at grundlægge den for 30 år siden. Favrskov Aftenskole er på mange ægteparrets barn – et projekt de har været fælles om og plejet, og som de er meget stolte af.

»Vi har jo kørt et parløb. Ib har jo altid, mens jeg var daglig leder, været den der hjalp mig med regnskaber og den slags. Han har også været med i landsstyrelsen i Dansk Oplysningsforbund, som er vores hovedorganisation,« fortæller Conny Østergaard.

Hos Favrskov Aftenskole underviser de ikke i tysk, spansk eller IT. Her underviser de i bevægelse. Og det er noget, der lægger Ib og Conny Østergaards hjerter nær. De blev nemlig en del af initiativet, fordi Conny Østergaard selv led af gigt.

Mere livsglæde

Favrskov Aftenskole er en skole for bevægelseshæmmede. Her foregår undervisningen særligt i Hinnerup-Badets varmtvandsbassin. Øvelserne gør folk i stand til komme gennem hverdagen med færre smerter, fordi de får bevæget sig.

»Når de kommer ned i det varme vand, så er der opdrift. Du bærer kun 10 procent af din vægt, når du er i vandet. Det gør, at mange der for eksempel har gigt, kan bevæge sig,« fortæller Conny Østergaard, der stadig vil være at finde som suppleant i skolens bestyrelse.

Aftenskolen startede op under netop Gigtforeningen. Siden da har konceptet udviklet sig og dækker alle former for udfordringer med bevægelser. Undervisningen foretages af en fysioterapeut eller afspændingspædagog. I yogatimerne er det uddannede yogaundervisere.

»Vi må ikke lave behandling. Vi laver undervisning. Vi løser ikke folks problemer, men vi han lindre dem, og det brænder vi for,« siger Ib Østergaard.

Handler om mennesker

Selvom bevægelseselementet er en hjørnesten i Favrskov Aftenskole, så handler skolen ifølge ægteparret frem for alt om mennesker.

»Det er glæden ved at møde folk og finde et fællesskab,« siger Conny Østergaard. 

Hun bakkes op af sin mand.

»Der har været tidspunkter, hvor jeg har været træt af det og sagt til mig selv, at nu gider du altså snart ikke mere. Så dumper der en mail ind fra en deltager, der fortæller, hvor meget undervisningen har hjulpet. Så kan man lige pludselig mærke, hvor meget arbejdet er det hele værd.«

Skolen har ugentligt over 350 deltagere. Derfor har ægteparret også knyttet mange bånd gennem årene. De vil egentlig meget hellere tale om deres ”barn”, end de vil tale om dem selv, men da de bliver spurgt, hvorvidt de er stolte over arbejdet på skolen, tøver de ikke et sekund.

»Det er vi helt klart. For hvis der ikke var et tilbud som vores, hvor var de mennesker så gået hen? Mange af dem havde nok siddet derhjemme.«

Nyt blod

Favrskov Aftenskoles første formand Minna Aastrup er i dag gået bort. Udover Conny Østergaard er der dog stadig to medlemmer af den oprindelige bestyrelse tilbage. Ligesom Ib Østergaard takker de også af i forbindelse med foreningens generalforsamling til marts.

»Det er også derfor, at vi ligesom siger, at nu skal skolen ind i en ny epoke,« fortæller Ib Østergaard.

Skolens deltagere er typisk 60 år og opefter. Det er mennesker, som ifølge ægteparret er enormt dedikerede, men samtidig er det en aldersgruppe, hvor medlemmerne forsvinder af naturlige årsager. Derfor håber de også på at kunne lokke flere yngre kræfter ind i foreningen.

»Der findes 30-årige med rygsmerter, som i den grad kunne have glæde af at engagere sig i en skole som denne,« siger Conny Østergaard. 

I det hele taget er det en skole med masser af potentiale.

»Det er en god aftenskole. Den fungerer godt, og der er rigtig mange, der deltager på vores hold,« fortæller Ib Østergaard, der fylder 72 i år. 

Selvom han er glad for skolen, er det det rette tidspunkt at sige stop på.

»Jeg er selvfølgelig også lidt bange for at sige stop. Nu har vi trods alt været med i 30 år, og derfor er skolen jo som et barn for os. Men på et eller andet tidspunkt skal det jo også lære at gå selv.«