Påtalte tyveri og brækkede næsen
En borger så natten til lørdag kl 01.08 på P-pladsen bag diskotek One i Hammel en mand forsøge at stjæle en invalideknallert.
Da han påtalte det, blev manden, der rodede med knallerten, så vred, at han overfaldt borgeren, der brækkede næsen efter slag og spark. Herefter flygtede han.
Landbetjenten i Hammel har dog en fornemmelse for, hvem det kan være.