Silobrand på Leca: Har kæmpet hele natten
Siloen skal tømmes for indhold.
En brand i en silo har taget flere timer at slukke.
Nu skal der dog være styr på den, oplyser Østjyllands Brandvæsen.
Fredag klokken 14.53 gik alarmen på virksomheden Leca på Randersvej mellem Hadsten og Randers, hvor der var udbrudt brand i en silo med træpiller.
»Der blev udført skumudlægning på siloen,« siger Kirsten Dyrvig, vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til Lokalavisen Favrskov.
Det blev bestemt at tømme siloen, der blev åbnet klokken 17.30.
Tre timer og et kvarter senere var der styr på sagerne - og mandskabet fra Beredskab og Sikkerhed forlod stedet.
Virksomhedens medarbejdere har hele natten arbejdet på at få tømt siloen for indhold.
»Og vi har ikke hørt noget derfra siden,« siger Kirsten Dyrvig.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d