Mistede herredømmet: Kørte ind i vejskilt og hæk
Heldigvis skete der kun skade på en hæk, da en 23-årig kvinde kørte galt.
Af ukendte årsager mistede en 23-årig kvinde fra Trige-området herredømmet over sit køretøj, da hun torsdag 18. maj klokken 23.32 kom kørende på Rønbækvej ved Grundfør.
Ved uheldet påkørte hun et vejskilt samt en hæk ved en privat have.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med episoden, hvor der også kun skete mindre materiel skade, oplyser Østjyllands Politi.