Spande er der nok af i cafeteriaet i Haldum-Hinnerup-hallen, som tilhører HOG

Spande er der nok af i cafeteriaet i Haldum-Hinnerup-hallen, som tilhører HOG

HOG sejler i smeltevand

I HOGs klubhus og cafeteriaet i Haldum-Hinnerup-hallen skal der tørres vand op, fordi taget ikke kan holde til sneen.

Af
Af Anne-Mette Gyldenløv

Ved HOG er man ved at være godt trætte af sneen. Klubhuset, der ligger i forlængelse af Haldum-Hinnerup-hallen, sejler i vand.
"Det er noget, vi døjer ufatteligt meget med," siger Magnus Nielsen, der er klubansvarlig i HOGs forretningsudvalg.

Et fladt tag

Sneen giver problemer, fordi HOGs klublokaler har fladt tag. Oven på ligger mellem ½ - 1 meter sne, som trykker ned. Der er en fejl et sted i taget eller konstruktionen. Men indtil videre må HOG væbne sig med mobbe, spand og tålmodighed:
"Sneen skal tø, før vi kan gøre noget ved problemet," siger Magnus Nielsen og fortsætter
"Nu gider vi ikke mere sne. Det må gerne gå væk."

Hallen også berørt

Imens er man ved at lægge nyt tag på hallen, men det berører ikke det flade tag over HOGs lokaler.
"Det drypper også ned i hallen, og det er garanteret på grund af det nye tag. Så nu har vi kontaktet kommunen for at se, om vi kan finde en løsning," siger Magnus Nielsen fra HOG.

Publiceret 03 January 2011 06:00