Magnus Gottlieb Nielsen er habil med sin luftguitar. Han kaldes for “Danmarks sejeste rockstar i børnehøjde” af tv-kanalen Nickelodeon, der afholdt konkurrencen.

Magnus Gottlieb Nielsen er habil med sin luftguitar. Han kaldes for “Danmarks sejeste rockstar i børnehøjde” af tv-kanalen Nickelodeon, der afholdt konkurrencen.

Magnus vandt skolekoncert med Basim

Magnus Gottlieb Nielsen er så skrap til luftguitar, så han vandt en koncert med Basim

Af
Anette Bonde

Håbefulde luftguitarister over hele landet deltog i oktober i en konkurrence, hvor gevinsten var en privat koncert med X-Faktor-charmøren Basim. Vinderen blev Magnus Gottlieb Nielsen, Trige. Han er syv år og går i 1. klasse på Trige Skole. Magnus har aftalt med Basim at han giver sin koncert på Trige Skole. Det bliver fredag 14. januar, og det forlyder at der er mange, både små og store elever, der glæder sig rigtig meget til koncerten.

Stemt op af seerne

Det var lidt tilfældigt, at Magnus og hans familie hørte om konkurrencen. Det var vist kun, fordi de kender butikschefen i Bilka i Horsens, hvor konkurrencen blev afholdt, at de kom af sted. Magnus var bare helt klar, da han skulle på scenen. Han havde lånt sin mors jakke, og denne tilføjet en stor sort paryk, overskæg, briller, gnaskende tyggegummi og luftguitar for alle pengenevar det mere, end seerne kunne modstå. Tv-kanalen Nickelodeon var arrangør, og herfra valgte man de 24 bedste. Efterfølgende og indtil 1. december kunne seerne stemme, og det blev Magnus, der fik flest kliks. Hver dag i december op imod jul blev kandidaterne præsenteret løbende, og juleaftensdag var det Magnus, der kom på skærmen. “Danmarks sejeste rockstar i børnehøjde”, kaldes han af Nickelodeon.

Magnus iført heftigt rock-autfit. privat foto.

Magnus iført heftigt rock-autfit. privat foto.

“Du er rigtig god”

Efter de halvanden-to minutters luftguitar i Horsens modtog Magnus den guitar, han fik i hånden på scenen, samt ros af Basim. “Den guitar har du fortjent. Du er rigtig god”, sagde han til Magnus. På skolen får Magnus også opbakning for sin indsats. Selv nogle af de store elever har været henne og klappe ham på skulderen. Fie Nielsen, Magnus’ mor, fortæller, at han en dag kom hjem og fortalte, at en elev fra 8. klasse var kommet og havde spurgt, om det var ham, der havde vundet konkurrencen. “Hvad sagde du så”, spurgte hun. “Jeg sagde ja”, lød det tilfreds fra Magnus.

Publiceret 08 January 2011 09:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus