VIDEO:

Basim besejrede Bakkegårdsskolen

Den tidligere X Factor og Vild med dans deltager Basim væltede aulaen på Bakkegårdsskolen i Trige fredag i det store spisefrikvarter.
Syv-årige Magnus fra 1.B havde fået hele showet op at stå ved at vinde en konkurrence for luftguitarister i oktober 2010, og nu blev præmien udløst: En koncert med idolet Basim.
“I har betydet meget for mig, for havde det ikke været for Jer, så havde jeg ligget derhjemme og sovet,” sagde den populære sanger ydmygt til alle skolens elever.
Forrest havde 0.klasserne fået plads på rullemadrasserne, 9.klasserne måtte nøjes med bænkene bagerst i lokalet. Men alle jublede over Basim, der kom uden sit band.
“Det er lidt specielt for mig, men jeg glæder mig over at møde eleverne, der har givet mig så meget kærlighed. Nu vil jeg gerne give igen,” sagde Basim til Lokalavisen, inden han gik ind på scenen under øredøvende jubel.
 
VIDEO

Publiceret 14 January 2011 19:00