Van(d)vittigt meget vand i Hadsten
Efter et voldsomt regnvejr og tøvejr natten til søndag kunne borgerne i Hadsten vågne op til en meget bred Lilleå.
Flere beboere langs åen havde vand i stuen, og Beredskabet måtte sættes ind ved kulturhuset Sløjfen for at forhindre åen
i at løbe ud på Slagterivej og Evald Tangs Allé og stoppe trafikken. Heldigvis kunne Café Sløjfen se sig reddet for vandet i denne omgang.
Stillads vaklede
Længere nede af åen vaklede stilaset på Åkroen under de buldrende vandmasser. Kroen er ved at få nyt tag på, men det er ikke til at sige
om stiladset stadig står mandag, når håndværkerne kommer igen.
Åens vand skvulpede
Lilleåparken kunne søndag formiddag virkelig leve op til sit navn, hvor åens vand skvulpede rundt mellem træer og buske.
Den megen smeltevand havde lagt sig som koloenorme vandpytter rundt i parken, og de ænder som normalt bruger parkens vand, var blevet skiftet ud med hvide måger, der kunne lide de havne-agtige tilstande, der søndag var i parken.
50 cm vand i stuen
I det gamle motel fik beboerne travlt med at barrikadere deres teressedøre med håndklæder og tæpper,
så vandet ikke ville komme ind i stuen.
Men kampen mod natuen var ikke fair. Vandmasserne var så voldsomme, det gik rundt om lejlighedskomplekset, og vandet begyndte nu også at komme ind via fordørerne.
En beboer fortæller, hun med frotéhåndklæder og viskestykker nu også måtte kæmpe for at holde den halve meter vand ude af stuen som nu stod ude på parkeringspladsen. Heldigvis kom brandvæsnet med sandsække, og vandet kom kun ind i forgangen og badeværelset. Stue og køkken slap.
Det meste af natten kæmpede brandvæsen og beredskabet med at få fyldt sække nok til at kunne minimere vandet adgang til parkeringspladsen og dermed beboernes fordøre.
Søndag var vandstanden faldet til et par centimeter, men det vil stadig tage lang tid, før al vandet vil være helt ude af lejlighederne med vand-udsigt
Publiceret 16 January 2011 17:13