Christina Rasmussen-Rubæk har stået for koordineringen af de mange cykelevents i kommunalt regi.

Christina Rasmussen-Rubæk har stået for koordineringen af de mange cykelevents i kommunalt regi.

Stor cykellegebane med bølgegang

Af
Erling Baastrup

En af de aktiviteter, som alle børn fra 2-12 år kan være med i, foregår i ugerne op til DM i landevejscykling i Hammel.
En stor cykellegebane bliver sat op på grusbanen ved stadion i Hammel. Den byder på vipper, bump, zigzag-stier, bølgegang og andre sjove forhindringer.
I dagtimerne har der været rift om fra skoler, SFO, børnehaver og dagpleje at booke den, men alle mellem 2 og 12 år får chancen, når der er åbent for "offentligheden" kl. 16-20 på hverdage og kl. 10-20 lørdag og søndag. Der startes op 11. juni, og der sluttes samtidig med DM, nemlig søndag 24. juni. I disse tidsrum vil der være instruktører til stede.
"Man kan låne cykler, løbecykler og hjelme, men det er også muligt at tage sin egen cykel med," fortæller sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk, der er koordinator på de kommunale tiltag på cykelfronten. Ideerne er i øvrigt kommet frem via et idékatalog, som en større gruppe med repræsentanter fra institutionerne og Hammel Cykle Klub lavede i foråret.

Alle former for cykler kan bruges.

Alle former for cykler kan bruges.

Publiceret 08 June 2012 11:00