Hallooo. Kan du høre mig? Hadsten Apotek vil høreteste dig, i samarbejde med 'Din Hørelse.'

Hallooo. Kan du høre mig? Hadsten Apotek vil høreteste dig, i samarbejde med 'Din Hørelse.'

Hallooo:

Test din hørelse på Hadsten Apotek

”I dag har næsten halvdelen af alle mennesker over 50 år vanskeligt ved at høre, hvad andre siger, hvis der er støj i baggrunden. Derfor er det en god idé at teste sin hørelse regelmæssigt for at finde ud af, om man kan hjælpes til en forbedret livskvalitet,” siger hørespecialist Irene Kjærgreen fra Din Hørelse.
Hadsten Apotek tilbyder i samarbejde med en hørespecialist en 10 minutters test af kundernes hørelse, fortæller apoteker Lars Persson i en pressemeddelelse.
Det sker på Hadsten Apotek, mandag 1. februar kl. 9.30 – 17.00.

Der går i gennemsnit syv år fra problemets opståen, og indtil man anskaffer sig et høreapparat.

Hører du, hvad der bliver sagt?

I dag skønner man, at cirka 800.000 danskere har problemer med hørelsen, og at kun halvdelen af dem har et høreapparat. Det betyder samtidig, at mange mennesker oplever, at folk ”mumler”, og at en samtale kræver øjenkontakt. Ligeledes kan man have svært ved at høre i store forsamlinger eller skal bede andre gentage, hvad der bliver sagt. En høretest vil kunne afdække, om man kan hjælpes til en bedre hørelse og nemmere hverdag.

Den gratis høretest er et samarbejde mellem Din Hørelse i Århus og Randers og Hadsten Apotek. Testen forudsætter ikke en forudgående aftale, men man er velkommen til at bestille en tid, hvis der er et særligt tidspunkt, der passer bedst. Alle er velkomne i Hadsten Apotek, Vesselbjergvej 8, i tidsrummet kl. 9.30-17.00.

Publiceret 28 January 2016 06:00