Branden udvikler masser af røg. Beboere i Foldby og Norring opfordres til at holde sig indendøre. Røgen kommer ud af porten i baggrunden.

Branden udvikler masser af røg. Beboere i Foldby og Norring opfordres til at holde sig indendøre. Røgen kommer ud af porten i baggrunden.

OPDATERET:

Kæmpebrand: Gartneri brænder i Norring

Branden kom under kontrol efter et par timers røgudvikling.

Af
Erling Baastrup

Kian Johansen

Der er opstået en kæmpebrand på Knud Jepsens gartneri i Norring ved Hinnerup. Brandvæsenet fik opkaldet klokken 17.05.
Politiet bad tidligere borgerne i Norring om at holde sig væk fra røgfanen - lukke døre og vinduer, samt standse ventilationen.
Den varsling er nu afblæst, lyder det fra Beredskabsstyrelsen. Branden er under kontrol, lyder det.
Brand & Redning fra Favrskov er på stedet, og har fået assistance fra flere andre beredskaber. Der er tale om mindst tre slukningstog, ifølge FavrskovPostens kilder.

"Jeg kan bekræfte, at det er en industribygning, som brænder. Vi opfordrer folk fra Norring og Foldby til at holde sig væk fra røgen, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen," siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Jes Frederiksen, til tv2oj.dk.

Der skulle være tale om en brand i to store drivhuse og en lagerbygning. Ifølge FavrskovPostens mand på stedet, så er alle ansatte i god behold og i sikkerhed i firmaets kantine.
 

Vi følger op

Da FavrskovPosten ankom til gartneriet en time efter, at alarmen gik, kunne vi konstatere, at der ikke var flammer at se, men en del ubehagelig røg. Det var på grund af den, at personalet, der havde været i bygningen, var blevet bedt om at gå i kantinen.
Der var mange betjente på stedet, og der blev da også udsendt varsel om, at folk i Norring skulle gå inden døre på grund af røgen. Den trak nordover og passerede vejen mellem Korsholm og Norring.
Hvad brandårsagen var, kunne vi ikke få oplyst, idet der var stor travlhed med slukningsarbejdet.
Vi har samlet lidt billedet fra brandstedet i fotogalleriet.

null

Publiceret 28 January 2016 18:30