Der var bjørnekram og lykønskninger fra Nils Borring (S) og Anders Nørgaard (S) til Lars Storgaard (K) der fik to i byrådet.

Der var bjørnekram og lykønskninger fra Nils Borring (S) og Anders Nørgaard (S) til Lars Storgaard (K) der fik to i byrådet.

KV17:

Konservative får to i byrådet

Lars Storgaard får en makker i byrådet

Af
Af Hanne Bliksted og Kian Johansen

Efter to kommunalvalg med sejr til socialdemokraten Nils Borring og rød blok var der i denne valgkamp store forventninger til, at Venstres spidskandidat Flemming Nørgaard kunne snuppe borgmesterposten fra Nils Borring (S), men sådan gik det ikke. Politibetjenten fra Ulstrup måtte se sig slået af skolelærer Borring fra Hammel.
Venstre bevarer sine ni mandater, men den blå blok fik tilsammen kun 12 af de 25 mandater. Og sådan var det også ved valget for fire år siden, hvor Venstre havde Anders G. Christensen som spidskandidat.
Foruden de ni mandater til Venstre, får DF ét mandat, og de konservative to, som er en fremgang for partiet, som i denne periode kun har været repræsenteret af Lars Storgaard.
 
 

Glad Lars Storgaard

Er det valgforbundet der hjælper Jer ind?
"Jeg har ikke lige set tallene. Men sådan er det med valgforbund. sidste gang afgav vi 700 stemmer til Venstre.
Sådan er politik. (Konservative er i valgforbund med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, red.) Siger Lars Storgaard, da FavrskovPosten som den første får spidskandidaten fra Ulstrup i tale. 
Han har siddet som valgstyrerformand i Ulstrup, hvor en omtælling af de regionale stemmer har holdt ham væk fra InSide indtil lidt over klokken 23.00.

Havde du set det komme?
"I forhold til landspolitik går vi lidt frem. og et valgforbund har hjulpet os. Jeg havde set det komme. Ja."
"Vi skal bruge vores to mandater til et konstruktivt  samarbejde med borgmesteren. Han har lavet en Borring for tredje gang. Det vil jeg gerne ønske ham tillykke med. Jeg tor han har brug for os i det kommende byråd."
 

Publiceret 21 November 2017 23:30