Cheftræner Simon Buus Olsen stopper i HSK

Det blev kun til et år for Simon Buus Olsen i HSK Fodbold. Han valgte tidligere på ugen at træde tilbage som cheftræner for Serie 2-mandskabet i Hadsten, da tiden er blevet for knap til også at engagere sig som fodboldtræner.

“Jeg har fået et civilt job, som har krævet langt mere, end jeg lige havde troet, da jeg gik ind til det. Jeg har virkelig prøvet at få passet alt ind, men har måttet indse, at enderne simpelthen ikke kan mødes her,” siger Simon Buus Olsen i en pressemeddelelse fra HSK.

Simon Buus er blev ansat som Sponsor- & Eventkoordinator i Hadsten Håndbold i februar 2018.

“Der er ingen, der beklager dette mere end mig, men jeg har faktisk kun haft spillerne og klubben i tankerne, da jeg måtte tage beslutningen,” fortsætter den nu tidligere cheftræner. 

“Det er beklageligt, at Simon ikke har kunnet få enderne til at mødes for 2018 omkring trænerjob hos os. Vi har været rigtig glade for Simon i den tid, han har været hos os, og vi er kede af, han må stoppe, men vi har stor respekt for den beslutning, Simon har truffet. Vi er allerede i gang med at finde en afløser,” udtaler formand for HSK Fodbold Gert Jensen i pressemeddelelsen.jesl

Publiceret 23 March 2018 10:00