Flere familier i Favrskov føler, at kommunens undersøgelse af deres barns forhold i stedet bruges til at ramme forældrene. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Flere familier i Favrskov føler, at kommunens undersøgelse af deres barns forhold i stedet bruges til at ramme forældrene. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Børnesager: Tvivlsom måde at undersøge familiers forhold på

Favrskov Børns Rettigheder og jurist sætter spørgsmålstegn ved Favrskov Kommunes måde at konkludere ud fra de såkaldte børnefaglige undersøgelser på.

Af
Kian Johansen

Børnesagerne Når en familie i Favrskov Kommune har et barn med særlige behov, eller vanskeligheder i skolen, så kommer man oftest i kontakt med Børn og Skoles sagsbehandlere.

Et af de værktøjer kommunen tager i brug, er en børnefaglig undersøgelse. Dernæst sættes der en handlingsplan i værk, på baggrund af undersøgelsen.

Men undersøgelsens konklusioner kan risikere at være helt forkerte, fordi oplysningerne i den ikke dækker virkeligheden, mener jurist Linda Klingenberg, der siden 2016 har været uvildig rådgiver for især børnefamilier.

Det samme påpeger foreningen Favrskov Børns Rettigheder.

Ifølge foreningen er en børnefaglig undersøgelse et værktøj der skal skabe viden om et barns kompetencer og udfordringer, og i fællesskab give en retning. Den bør kort sagt også kunne skabe enighed og inddrage forældrenes viden, så alle føler ejerskab for dokumentet.

"De børnefaglige undersøgelser bliver ikke brugt til at belyse børns behov. De bliver i flere tilfælde misbrugt til at angribe forældrene," mener Nils Søren Bøgh, formand for Favrskov Børns Rettigheder.

Ingen inddragelse

Han bakkes op af Linda Klingenberg fra 'Min private rådgiver', der i øjeblikket har to børnefamilier der konkret oplever, at den børnefaglige undersøgelse bruges imod forældrene, i stedet for at skabe en retning for barnet og hjælpe det og familien videre.

Retssikkerhed trues

I flere sager oplever forældrene forhold beskrevet i undersøgelsen, som de ikke betragter som sande. Og når de spørger ind til, hvorfor de står der, hvor oplysningerne kommer fra og kommer med korrigerende oplysninger, så får man intet svar. Blot at undersøgelsens konklusion ikke kan ændres eller ankes.

"Det er et kæmpe retsikkerhedsmæssigt problem," påpeger Linda Klingenberg.

For flere steder i "Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier," står der at forældrene: "Skal have mulighed for at fremkomme med eventuelle kommentarer og korrektioner til de oplysninger, der er i sagen."

"Det betyder jo i værste fald, at der står usande ting i den børnefaglige undersøgelse, samt at den samlede konklusion måske er forkert," lyder det.

"Sagsbehandlerne må ikke gå efter noget bestemt, de skal træffe neutrale beslutninger. Men hvordan kan de det, når de ikke altid inddrager forældrene i det stykke papir, de skriver."

"Jeg vil gerne have, at forældrene genkender sagsforløbet. Ellers sidder vi med sager over hele landet, hvor familierne ikke tager ejerskab over de handlinger, som der anbefales."

FAKTA

Om Børnefaglige undersøgelser

  • En grundig orientering og en god inddragelse af hele familien, herunder også barnet eller den unge, er således en nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et reelt samarbejde mellem familien og kommunen om at finde de løsninger, der bedst tilgodeser familiens behov, således at familien kan bringes ud af vanskelighederne.
  • Det er således væsentligt, at familien medvirker aktivt til løsningen af problemerne, og dette kan kun ske, hvis familien undervejs bliver gjort bekendt med kommunens overvejelser, og får mulighed for at fremkomme med eventuelle kommentarer og korrektioner til de oplysninger, der er i sagen.
  • Der bør således ske en løbende orientering i hele sagsforløbet.
  • For at sikre det bedst mulige udbytte af undersøgelsen og et godt grundlag for de fremtidige samarbejdsrelationer mellem familien og kommunalbestyrelsen skal udgangspunktet for den børnefaglige undersøgelse altid være, at kommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå dialog og samarbejde med forældrene om undersøgelsen. Kommunalbestyrelsen skal således altid søge at opnå forældremyndighedsindehaverens accept af undersøgelsen og undersøgelsens formål, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav. Det er vigtigt, at forældrene så vidt muligt orienteres om undersøgelsens indhold og inddrages i arbejdet uanset deres holdning til undersøgelsen i øvrigt
  • At undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt betyder desuden, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældrene og barnet eller den unge er informeret om undersøgelsens formål, indhold og forløb, således at unødig utryghed omkring undersøgelsesforløbet undgås. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke samarbejder med myndigheden om undersøgelsen.

Kilde: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, retsinformation.dk

Publiceret 26 November 2019 15:00