Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, fra Aarhus Universitet foreslår, at lægerne gennemgår de børnefaglige undersøgelser med familien og med sagsbehandleren. For både at støtte familien og sagsbehandleren. Foto: Aarhus Universitet

Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, fra Aarhus Universitet foreslår, at lægerne gennemgår de børnefaglige undersøgelser med familien og med sagsbehandleren. For både at støtte familien og sagsbehandleren. Foto: Aarhus Universitet

Professor om børneundersøgelser:

Tværfagligt samarbejde kan forbedre kvalitet af undersøgelse

Måske kunne tværfagligt samarbejde omkring konklusioner og handleplaner være med til at sikre kvaliteten, lyder det fra professor i almen medicin og mental børnesundhed, Carsten Obel

Af
Kian Johansen

Børnesager Som Lokalavisen Favrskov fortæller, så findes der eksempler på, at de børnefaglige undersøgelser, som socialrådgiverne i Favrskov Kommune skal udarbejde ikke rammer helt plet - i hvert fald ikke set med forældrenes briller.

"Det er vigtigt at anerkende, at det er en meget vanskelig opgave at lave en 360 graders undersøgelse af, hvad der udfordrer et barn som mistrives og hvad der skal til for at forbedre barnets situation," siger professor i almen medicin og mental børnesundhed, Carsten Obel fra Aarhus Universitet. Han kan ikke forholde sig til konkrete sager, men taler alene generelt om de børnefaglige undersøgelser.

Tavshedspligt og faglig viden understøtter

"Måske er det organisatorisk ikke så smart, at en sagsbehandler alene skal bære hele ansvaret for konklusionen. Der kunne være et potentiale at gøre det til en tværfaglig opgave og inddrage en sundhedsfaglig vurdering. Og her er en sundhedsfaglig person som har mulighed for at samle informationer fra personer tæt på barnets og familiens hverdag oplagt, det kunne være sundhedsplejersken eller familiens praktiserende læge," lyder det.

Han er af den opfattelse, at det ligger inde for lovens rammer at gøre det.

"Der kan ligge en udfordring i at sagsbehandlerne både har en rolle som rådgivende og overvågende part, som i nogle tilfælde kan være et benspænd for at få det bedste billede af barnets situation," mener han.

"En person med tavshedspligt og med sundhedsfaglig baggrund kunne være med til at gennemgå undersøgelserne med familien. Var det praksis, ville undersøgelserne nok oftere blive set som et godt dialogredskab mellem forældre og kommune og måske bedre kunne sikre barnets perspektiv," udtaler professoren.

Støt de gode processer

’I sidste ende ønsker vi vel alle, at der i fremtiden bliver behov for færre børnefaglige undersøgelser, fordi vi lykkes med at håndtere børns mistrivsel tidligere, siger han,

’Vi samarbejder med Favrskov Kommune om et projekt, som har til formål at kunne reagere hurtigere på mistrivsel. Her arbejder vi på, hvordan vi meget hurtigere kan få et 360 graders overblik over hvor i barnets hverdag det er mest udfordret for at finde de mest oplagte områder for at styrke den sociale robusthed.

Ved at stille barnet, pædagoger, forældre og lærere de samme spørgsmål om barnet, får man hurtigt et overblik. Vi har faktisk i andre kommuner også haft gode erfaringer med at bruge denne metode i forbindelse med børnefaglige undersøgelser," forklarer Carsten Obel.

Publiceret 26 November 2019 15:06