Modelfoto

Politirappporten: Syv bilister uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport, at politiet i det forgange døgn har standset og sigtet fem personer for kørsel uden førerret samt to personer for kørsel i frakendelsestiden.

Øvrige episoder på døgnrapporten:

Færdsel

Torsdag ca. kl. 17:35 kørte en 61-årig mandlig bilist ad Lystrupvej, 8240 Risskov. Under kørslen overså han at den forankørende bil bremsede op, hvorfor der sket sammenstød. Den forankørende bil var ført af en 48-årig mand. Der skete kun lettere personskade.

Færdsel

En 39-årig mand blev torsdag ca. kl. 20:40 standset på Spobjergvej, 8220 Brabrand. Ved en test blev den 39-årige testet positiv for kokain. Han blev derfor sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand.

Færdsel

Torsdag ca. kl. 22:25 blev en 25-årig mandlig bilist standset på Edwin Rahrs Vej. Det viste sig at manden var frakendt kørekortet og han blev endvidere skønnet påvirket af narkotika. Den 25-årige blev anholdt og medtaget til stationen for udtagelse af blodprøve. Han blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og for kørsel i frakendelsestiden. Derefter løsladt.

Indbrud i private hjem

På Hjortshøj Stationsvej i Hjortshøj, sket mellem 6. maj 14:30 og 7. maj 13:50

På Nimtoftevej i Ryomgård, sket 7. maj 18:48

På Klokbakken i Lystrup, sket 7. maj mellem 15:15 og 16:35

jr

Publiceret 08 May 2020 16:10