Om du er til kajak, kano, motorbåd eller paddleboard, så er der rig mulighed for at komme på vandet. Gudenåen kan besejles på 140 af sine 160 kilometer.

Om du er til kajak, kano, motorbåd eller paddleboard, så er der rig mulighed for at komme på vandet. Gudenåen kan besejles på 140 af sine 160 kilometer. Foto: Vibe Søndergaard Jensen

Sommertip:

Derfor er Gudenåen en oplagt oplevelses-destination

Er man til aktive feriedage, er Gudenåen en oplagt destination. Her kan man både sejle, vandre og cykle langs Danmarks længste vandløb

Af
Stine Østergaard

GUDENÅEN 'Staycation' er et koncept, vi for alvor er kommet til at kende herhjemme denne sommer. Selvom der er blevet mulighed for at tage sydpå, har mange valgt at blive hjemme og holde sommerferie. Men det behøver den ikke blive mindre kedelig af! Vil man gerne ud og opleve noget, så har man som Østjyde den fordel at bo tæt på Gudenåen, med de mange varierede naturområder og indskudte søer. der byder på masser af muligheder for gode, aktive dage.

Man behøver dog ikke i selve vandet for at opleve Gudenåen på nært hold. Stisystemerne tager dig med gennem det smukke landskab og lader dig udforske både vand og land.

Man behøver dog ikke i selve vandet for at opleve Gudenåen på nært hold. Stisystemerne tager dig med gennem det smukke landskab og lader dig udforske både vand og land. Foto: Gert Skærlund

"Og der er meget andet at give sig til end at sejle i kanoer. Der er en fantastisk træksti, som er super populær. Der er vandreruter, cykelruter, og mange bruge åen til at fiske i. Man kan meget andet med den der å end bare at sejle i den," siger Majbritt Kjeldahl Lassen, som er koordinator i Gudenåkomitéens Sekretariat.

Gudenaakomitéen er et politisk tværkommunalt samarbejde om Gudenåens benyttelse og beskyttelse. Det er kommunerne, som den løber igennem: Viborg, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted.

Den klassiske kanotur

Selvom man "kan meget andet med den der å end bare at sejle i den" så er det stadig en af de mest oplagte aktiviteter. Der er flere steder at leje kanoer eller kajakker, og man kan også tage sin egen med og sætte i vandet. Eller motorbåde, hvis man ikke synes, at rugbrødsmotoren rækker langt nok. Der er efterhånden også mange, som står på paddleboard gennem det smukke å-system.

Et langt stykke af Gudenåsystemet – der også tæller søerne – er der ikke restriktioner. Det er der dog på den sidste del af strækningen, nemlig mellem Klostermøller og Tørring. Det kan man læse mere om på sejladspaagudenaaen.dk, hvor man blandt andet kan bestille gæstemærker til sejlads.

Ellers er det bare at stikke båden i vandet og huske at pakke et par vandtætte tasker, hvis man vil være helt sikker på at få sine sager med hjem i tør tilstand. Et tørt sæt skiftetøj kan være en god idé, hvis man er bange for at kæntre. Ellers opfordres der blot til at tænke sig om.

Foto: Gert Skærlund

"Tag hensyn til hinanden. Og husk vesten. Sæt jer ind i reglerne, sejl sikkert, og vær opmærksom på andre derude. Så bliver det en bedre oplevelser for både turister og lokale," siger Majbritt Kjeldahl Lassen.

Hun ser eksempelvis mange uerfarne kanosejlere placere sig i midten af åen – men den sejlrende har motorbådende brug for, og dem skal der jo også være plads til.

Snør vandrestøvlerne

Er man lidt vandskræk, eller har måske bare lyst til at opleve åen på en anden måde end nede fra vandet, så er der rigtig mange gode vandreruter ved Gudenå-systemet.

https://oplevgudenaa.dk/ kan man på et interaktivt kort se alle skiltede vandreruter. Deriblandt den gamle Træksti, der følger åen 70 kilometer mellem Silkeborg og Randers. På gudenaakomiteen.dk kan man tjekke vandstanden, så man ved, hvilket fodtøj man skal pakke.

Foto: GudenåSamarbejdet

På Trækstien har Kongensbro Kro også lavet et tiltag, der hedder Krominoen. Her står den på vandretur på henholdsvis 21 og 14 kilometer (der begge kan forkortes), kromad og overnatning.

Spring på mountain biken

På Oplev Gudenå-hjemmesidens interaktive kort kan man også finde cykelruter, som også er ved at være ret populære. Der er både almindelige cykelruter og mountainbike-spor og en oversigt over, hvor man kan leje cykler.

Cykelruterne gør det lidt hurtige at komme omkring, og man kan med fordel benytte det til at se lidt flere af seværdighederne omkring Gudenåen.

Der er letfremkommelige cykelstier langs Gudenåen med asfalt mange steder.

Der er letfremkommelige cykelstier langs Gudenåen med asfalt mange steder. Foto: GudenåSamarbejdet

Tag en gammel sweater på

... og lad bare coronaskægget stå.

Man kan håbe på, at det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side og gør en sweater unødvendig, men derfor kan man stadig tag' med ud a' fisk'.

det interaktive kort finder man gode fiskesteder, og man kan jo også pakke fiskestængerne med i sin båd.

Foto: GudenåSamarbejdet

Næsten alle danske ferskvandsfisk findes i Gudenå-systemet. Lige fra de almindelige arter som aborre, bækørred, skalle, rudskalle, brasen, ål og gedde til de mere specielle arter som løje, rimte, hork, grundling, stalling, laks og knude. Måske man er så heldig at fange noget, der kan tilberedes ved en af de godkendte raste- og bålpladser langs åen.

Gør en tur ud af det

For mange giver det mening at læse op på det område, man besøger. Der er næsten altid én i selskabet, der tager guide-tjansen på sig og fortæller lidt undervejs på gå-, cykel eller sejlturen.

Foto: GudenåSamarbejdet

Men man kan også tage podcasten 'Åsteder' i ørene. På oplevgudenaa.dk finder man podcastserien og et kort med oversigt over, hvilke afsnit der passer med hvilke geografiske steder af Gudenå-systemet.

Kigger man på kortet – der kan hentes via hjemmesiden sejladspågudenaaen.dk under fanen 'Kort og regler' – er der flere muligheder for overnatning på campingpladser og godkendte rastepladser. Det giver mulighed for at gøre turen på/ved Gudenåen til mere end en endagsoplevelse.

Spring ud i det

Om man har lyst til den helt store friluftsferie eller blot et par timer i kano eller på stisystemet, så er det bare at tage af sted. En tur til Gudenåen kan gøres i det omfang, man selv føler for.

Foto: Gert Skærlund

Koordinator i Majbritt Kjeldahl Lassen glæder sig sammen med resten af Gudenåkomiteen og dennes sekretariat over, at der er så mange, som har fået øjnene op for Gudeåens mange muligheder, men kommer til sidst med en lille opfordring:

"Når du pakker tasken – så pak lige fornuften med. Det er vand, og der er mange, der gerne vil bruge det i år. Så pas på jer selv, naturen og hinanden."

Publiceret 26 July 2020 11:30