I rundkørslen her ved Hinnerup kørte fire biler sammen på grund af oliespildet. Foto og video: Michael Wulff

I rundkørslen her ved Hinnerup kørte fire biler sammen på grund af oliespildet. Foto og video: Michael Wulff

Video: Lastbil har lækket olie på lang strækning: Flere biler kolliderede

En mindre lastbil har torsdag morgen lækket dieselolie på en længere strækning på hovedvej 505 og Djurslandsmotorvejen nord for Aarhus.

Ifølge Trafikradioen har lastbilen lækket olie fra Haldum nord for Hinnerup og frem til motorvejskrydset ved Søften, hvor den er fortsat ad Djurslandsmotorvejen frem til Lystrup.

"Chaufføren opdager i Lystrup, at lastbilen har lækket olie over en længere strækning og ringer selv ind til os og fortæller det," siger pressemedarbejder Jakob Christiansen, Østjyllands Politi.

Trafikradioen rapporterer, at der er meget glat på stræningen i begge kørselsretninger på hovedvejen fra Haldum til motorvejen, og flere biler er kørt i grøften på grund af det glatte føre, så trafikanter skal være meget forsigtige.

Der er ifølge Trafikradioen også glat i Hinnerup på Ådalsvej og omkring stationen.

På Djurslandsmotorvejen er der glat i lastbilens kørselsretning mod Lystrup, hvor lastbilen lige nu holder.

Det skulle heller ikke have gjort det bedre, at det har regnet, hvilket skulle have fået olien til at sprede sig.

jr

Publiceret 24 September 2020 08:38